Slyngplante
Med hvilken stoisk sarthed giver
vildvinen slip:
det svageste ryk river
et dragehøjt løvknippe ned,
som at sige, At leve er godt,
men ikke at leve – at blive trukket ned
med næppe en flænsende lyd,
stadig blomstrende, stadig
strækkende sig mod solen –
er også godt, al fotosyntese
opgivet, helt kvit. Næste forår
vil de lodne uoptrukne rodtrævler
slynge et løvrigt efterliv
op ad densamme glatbarkede eg.
To see the original poem, go to here
No comments:
Post a Comment