Friday, 28 January 2011

A third Updike poem in Danish

Finesse

Hvorfor gå i søndagsskole, og være vranten,
og ikke tro på noget som helst af det der blev lært?
Ørkenhyrderne i deres kradsende gevandter
har uden tvivl eksisteret såvel som Israels nederlag –
Templet i dets hellighed lagt øde
af Babylon og Rom. Dog forblev jøderne tro
og lod bønnerne, de indviklede riter passere
fra bord til bord mens de kristne hånede.

Vi hånede, men tog til os. Tamburinlovsangs credo
giver dagligdagen ånd; blod farver læberne let.
Tungen hviler i indtrængende pergamentbønner,
og siger, Kun – vidunderligt, dette “kun” –
godhed og miskundhed følger mig alle
dage af mit liv, mit liv, for evigt.

To see the original poem go to here

No comments:

Post a Comment