Tuesday, 20 September 2016

Seamus Heaney's poem 'The peninsula' in Danish

halvøen

Når du ingenting mere har at sige, så brug bare
En dag til at køre hele halvøen rundt,
Himlen er høj som over en landingsbane,
Landskabet uden vartegn, så du vil ikke ankomme
Men passere igennem, dog altid langs med landkendinger.
Ved skumringen suger horisonter hav og bakke til sig,
Pløjmarken sluger den hvidkalkede gavl
Og du er atter i mørket. Genkald dig nu
Den glaserede forstrand og tømmerstokkens silhuet.
Denne klippe hvor brodsøer blev revet i laser,
De langbenede fugle styltede på deres egne ben,
Øer der rider sig selv ud i tågen.
Kør så hjem igen, stadig med ingenting at sige
Bortset fra at du nu vil afkode alle landskaber
Gennem dette; ting alene grundede på deres egne former
Vand og jord i deres yderligheder.

To see the original poem, go to here


No comments:

Post a Comment