alene i haven
Man sidder med sine skyggebilleder i haven, skumringen
flagrer let, der ånder af gamle efterladne spørgsmål
man tier sig sammen, ligner slående sin næste
det er senere, uhørligt som tid
man ville stille dette fortættede intet ophæve
denne langsomme cirkel, ville viske dette løse
øjebliks blindgyde ud i flængende silke, ufattelige
famlende fødder der passerer på gruset
så varer man et stykke tid, timeglas, glubske bøger
sultende fødes livsfare, så opfinder det
døende lys sig selv og man går, man går
ind i huset, lydig, man forhører mørket
No comments:
Post a Comment