Monday, 22 April 2024

Hans Christian Andersen: 'Det døende Barn' (1827)

 


Det døende Barn

 

Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove,

Lad mig ved Dit Hjerte slumre ind;

Græd dog ei, det maa Du først mig love,

Thi Din Taare brænder paa din Kind.

Her er koldt og ude Stormen truer,

Men i Drømme, der er Alt saa smukt,

Og de søde Englebørn jeg skuer,

Naar jeg har det trætte Øie lukt.

 

Moder, seer Du Englen ved min Side?

Hører Du den dejlige Musik?

Se han har to Vinger smukke hvide,

Dem han sikkert at vor Herre fik.

Grønt og Gult og Rødt for Øiet svæver,

Det er Blomster Engelen udstrøer!

Faar jeg ogsaa Vinger mens jeg lever,

Eller, Moder, faaer jeg naar jeg døer?

 

Hvorfor trykker saa Du mine Hænder?

Hvorfor lægger Du din Kind til min?

Den er vaad og dog som Ild den brænder,

Moder, jeg vil altid være Din!

Men saa maa Du ikke længer sukke,

Græder du, saa græder jeg med Dig,

O, jeg er saa træt! – maa Øiet lukke –

- Moder - see! nu kysser Englen mig!

 

 

The Dying Child

 

Mother, I am tired, I would be sleeping,

Close up to your heart let me expire;

Do not weep, be first this promise keeping,

Since your tears will course your cheeks like fire.

Here it’s cold, outside the storm is brewing,

Beauty though in dreams reigns unopposed,

And sweet angel children I’ll be viewing

When my tired eyes I at last have closed.

 

Mother, can you see the angel by me?

Can you hear the lovely music play?

Look, two wondrous white wings spread out widely ,

Only God provides such fine array .

Yellows, greens and reds seem to be snowing,

Flowers the angel strews before my eye!

Will while I’m still living wings start growing,

Or first, mother, when I come to die?

 

Why is it you press my hands so gently?

Why is it you lay your cheek to mine?

Though it’s moist it seems to burn intensely,

Mother, you for me need never pine!

So let not with sighs your heart be brimming,

I’ll weep too if you weep constantly,

Oh, I am so tired! – my eyes are dimming –

– Mother – look! the angel’s kissing me!

 

 

No comments:

Post a Comment