Hans Christian Andersen: 'Fyen' (I & II)

 

Fyen

 

I.

 

Ja, Fyen er ret et herligt Land!

Det kan dog ingen negte.

Der vexle Skov og Mark og Strand,

Og Hjertet der er ægte!

 

Selv Navnet Fyen betyder fiin,

Og vil saa meget sige,

At Fyen det er en Have fiin,

For hele Danmarks Rige! –

 

II.

 

Ved Tanken om min Føde-Ø,

Forsvinder hver en Smerte! 

Den favnes af den stolte Sø,

Og kaldes „Danmarks Hjerte.” 

 

Her havde Freia fordum Bo,

Nu flyer hun disse Kyster,

Thi ellers havde Øen to,

— Nys saae jeg hendes Søster. 

 

 

Funen

 

I.

 

Yes, Funen is a splendid land!

This fact there’s no denying.

A blend of wood and field and strand,

A heart of truth undying!

 

The Funen name itself means fine,

Which well describes its hallmark,

Since Funen is a garden fine

For every part of Denmark.

 

II.

 

When thinking of my native isle,

All pain flies as though fable!

Its shores the proud sea waves beguile

And Denmark’s Heart’s its label. 

 

Here goddess Freya did reside,

These coasts though now must miss her,

Else two such would the isle divide,

– I just have glimpsed her sister.