Hans Christian Andersen: 'Konen med Æggene' (1836)

 

Konen med Æggene

 

(En gammel Historie sat i Riim)

 

Der var en Kone paa Landet,

Hun havde en Høne blandt Andet.

Nu, lægge Æg er Hønens Fag,

Og denne gav eet hver evige Dag;

Det var et Par Snese, da de blev talt,

See, det fandt Konen ikke saa galt!

Hun dem forsigtig i Kurven fik,

Tog den paa Hovedet og gik.

Til Staden styrede hun sin Gang;

Men hun var ene og Veien var lang,

Skjøndt hun gik til af alle Kræfter.

Nu tænkte hun over og regned’ efter,

Hvor godt hun fik sine Æg betalt,

Og det var jo heller ikke saa galt:

»Ja vist!« saaledes hun gaaer og taler,

»For disse faaer jeg en hel Rigsdaler.

For den vil jeg kjøbe to Høns, lad see!

Med den der hjemme har jeg da tre;

Hver lægger Æg, og om ikke længe

Kan jeg handle igjen og komme til Penge;

Jeg kjøber tre Høns, til de tre jeg har;

See det bliver sex. Deres Æg jeg ta’er;

Jeg sælger de halve, den anden Rest

Skal ruges til Kyllinger, det er bedst!

Jeg faaer da en Hønsegaard; tænk Dig bare!

Og den tager til. Det er holdende Vare!

Endeel lægger Æg, endeel ruger ud —

Hvor jeg bliver rig, Du søde Gud!

Jeg kjøber to Gæs og et lille Faar,

Og bedre og bedre Handelen gaaer

Med Æg og med Høns og med Fjær og med Uld.

Tilsidst faaer jeg Pengeposen fuld!

Jeg kjøber en Griis, jeg kjøber en Ko,

Hvo veed, maaske kan jeg kjøbe to?

See det giver af sig! og efter et Aar

Har jeg Huus og Folk og Køer og Faar.

Saa kommer en Frier ind i min Stue,

Han kysser min Haand, og jeg bliver Frue!

For han har en Gaard, der er større end min!

Jeg bliver saa fornem, saa stolt og saa fiin,

Jeg taaler ikke den mindste Snakken,

Jo, jeg skal vide at knejse med Nakken!«

— Og ret som hun sagde det, gjorde hun saa-

Klask! Æggene der paa Jorden laae!

Med dem den hele Lyksalighed faldt —

Og det var i Grunden ikke saa galt!

 

 

The Woman with the Eggs                  

 

(An old story turned into verse)

 

A woman country born and bred

She owned a hen, and more unsaid.

Now, laying eggs is what hens do

And each day it laid one or two,

So soon she’d forty eggs or more,

That wasn’t bad, a tidy score!

So in a basket they were laid,

Placed on her head, and off she made.

The town was where she bore her load, 

But was alone and long the road,

The more she walked, the more they weighed,

But she thought only of the trade

And all the money, quite a haul,

Now that was not too bad at all:

‘For sure!’ she said, ‘I’ll have a feast,

A Thaler I can earn at least.

And then I’ll buy two more, let’s see

That with the one back home makes three;

Each lays its eggs, it can’t go wrong

I’ll end up rich before too long;

I’ll buy three more, what will that make?

Yes, then I’ve six; their eggs I take;

I’ll sell the half and keep the rest

And breed some chickens, yes, that’s best!

Soon I’ve a henyard, more breeds more!

A solid prospect, that’s for sure!

Some lay the eggs, some hatch half out –

Dear God, I’m rich, without a doubt!

I’ll buy two geese, a sheep as well,

My trade is bound to swell and swell

With eggs and hens and down and wool.

My purse will end up more than full!

I’ll buy a pig, I’ll buy a cow,

Or maybe two, for I know how.

Just one year, and I then can keep

A house and servants, cows and sheep.

A suitor in my house I’ll see

And soon a lady I shall be!

For he’s a finer farm than mine

I’ll be so chic, so proud, so fine,

Resistance I shall just defy,

Oh yes, I’ll hold my head up high!’

– No sooner said than done  – and splat!

The eggs lay on the ground, squashed flat!

With that her blissful dream did stall –

Which wasn’t really bad at all!