Ørkenens Søn
Den vilde hingst jeg tumler,
Vi flyve paa Sletten afsted,
Men Hjertet slipper dog ikke
Den stærke Kjærlighed.
Som Solen brænder i Sandet,
Saa brænder det dybt i mit Bryst;
Det er, som Hjertet vil sprænges
Af Længsel og af Lyst!
Så høi og så stor er Himlen,
Med Sol og Stjerner paa,
Dog rummer den ei den Flamme,
Mit hjerte dølge må!
Der brænder mig Ild i Blodet,
Flyv, vilde Hingst, afsted!
Mit unge hjerte sprænges
Af haabløs Kjærlighed!
Son of the Desert
With my wild steed I wrestle,
We’re flying across the great plains,
The heart though’s unable to flee from
The might of Love’s tight chains.
Like sand’s on fire in the sunlight,
I too in my breast am on fire;
It seems my heart’s almost bursting,
From longing and desire!
So vast and high the sky is,
And decked with sun and stars,
It lacks even so the flame which
My tortured heart so chars!
My blood is a blazing fire now,
Fly on unchecked, wild steed!
My young heart’s close to bursting,
From hopeless love it bleeds!
No comments:
Post a Comment