Otto Gelsted: 'September'

September

 

Traverne staar tunge og lodne

som en Drift vældige Okser.

 

Køer græsser

ved Bredden af Havet

og ligger langt borte

som et Baand over Bakken.

Luften er lysende klar.

 

Sorte Brombær langs Vejene!

Og inde i Skovens Dyb

skinner de hvide Blækhatte

som Vokslys i Mørket.

 

Jord og Hav vælder over af Frugtbarhed.

I Haverne det dumpe

Fald af Gravenstener,

der eksploderer af Saft mod Jorden.

Store Laks, paa Vej efter en Aa,

løber i Fiskerens Garn.

 

Havren køres ind,

og Dværgmusens Unger,

der ikke er større end en Negl,

røde, haarløse og med blaa Pletter til Øjne,

rives op af deres Rede i Kornet.

 

Edderkopperne er ude at flyve,

der gaar som en Maanebro over Marken

af Solen, der spejler sig i deres Spind.

 

Vældige hvide Skyer

sejler hen over Verden.

Dagene skrider,

og nu staar Møllerne stille.

Jorden drejer ind i Mørket,

og Karlsvognen svinger frem

over sorte og susende Træer.

 

At gaa Vinteren i Møde

som en Mark fuld af Frø –

at gaa ind i Natten

som en Himmel, hvis blaa Muld

er fuld af tindrende Stjerner –

at dø som en Dag i September

mættet af Liv og Lys!

 

 

September

 

The stooks of corn stand shaggy and heavy

like a drove of mighty oxen.

 

Cows graze

down by the shore

and lie far away

like a band over the hill.

The air is bright and clear.

 

Blackberries line the roadside!

And in the depths of the wood

the white ink caps glisten

like wax candles in the dark.

 

Earth and sea brim with fruitfulness.

In the gardens the dull thud

of falling gravensteins,

exploding with juice against the ground.

Large salmon, seeking up-river

run into the fisherman’s net.

 

The oats are gathered in,

and the harvest mouse young,

no bigger than a fingernail,

red, hairless and with blue spots for eyes,

are raked out of their nest in the corn.

 

The spiders are in flight,

like a moon-bridge over the fields

there is sun, reflected in their web.

 

Massive white clouds

sail across the world.

The days slip past,

and the mills are now still.

The earth spins into the dark,

and the Plough swings forward

over black, soughing trees.

 

To go to meet winter

like a field full of seed –

To enter the night

like a sky whose blue soil

is full of glittering stars –

to die like a day in September

replete with life and light!