dødeligheden bliver ved
Dødeligheden bliver ved, denne morgen
vågnede en sådan i min søvn, og i aften
beder det nøgterne glas om nåde, man ånder
sig ud som en indsigt, man er, jeg gentager
spil hvordan man genfinder sig i dette næsten kødelige
vedvarende korte særegne grundstykke, legeme
lig som linned, jeg værende, vin overvejende, sikker
nætterne er forvirrede og usikre, fortætter sig
der hvor man sidder, man arver blot
det gentagne gange forbi, så famler man efter sit omrids –
No comments:
Post a Comment