Tuesday, 21 October 2025

Hans Christian Andersen: Letter of introduction to Councillor of State Collin (2 April 1821)

Councillor of State Jonas Collin

 

Til Hr. Etasraad Kolin

paa min 16 Aars Fødselsdag den 2den April 1821

 

Kunstens Tempel ser jeg i det fjerne

mellem Klipper midt i Havets Skjød

did det er jeg iler, o! saa gjerne

at jeg glemmer Skibbrud og hver Nød.

Ej mig skrækker disse Vrag jeg skuer

dem den vilde Bølge leger med

thi alt længe i mit Hjerte luer

Haabet om at naa hin kjære Bred.

Lad og Mangen strande paa dens Klipper

andre synke skuffede af Haab

i mit Hjerte, dog den Trøst ei glipper

at og Mangen bønhørt ser sit Raab.

Naaer jeg Breden, jeg ved Klippen tager

ud igjen mig aldrig Bølgen slaaer

heller ej dens hvide Skum bedrager

saa jeg tror, alt fast paa Landet staaer. -

Jeg de bratte Klipper vil bestige,

ser jeg da Thalias Tempel nær

Ingen er da, selv blandt lykkelige

lykkelig som jeg, nei! Ingen meer,

hvis i Helligdommen dybt at trænge

naadeligt Gudinden under mig

har thi saligt jeg jo levet længe

om end snart mit Livslys slukker sig.

 

Tilgiv jeg bruger Sanggudindens Griffel

og maler mine Tanker, Følelser. -

I Dag for 16 Aar gav Gud mit Livet

i Odins stille Bye - Jeg blev en ringe Blomst

i Livets store Hauge, hvis skjøre Stilk

tidt Stormen vilde knuse, den truedes med Fald.

I Konstens Blomster Bed at prange ei

den kunde. - Men dog en Plads den ønskede

maaske med Konst og hvad Naturen gav

en Gang i Tiden, den vel kunde fryde. -

Af venlig Haand den passedes og snart

den spirede med meere livligt Farve,

En Guldberg var den vennehulde Gartner

som pleiede, og klippet Blomsten har. -

Og sikkert naaer en Lingreen nu tillige

saa vennehuld, som hiin, opelsket

til næste Sommer der i Kunstens Hauge

forundes kan en Plads i blandt de simple.

 

 

To Councillor Kolin, Esq.

on my 16th birthday, 2 April 1821

 

I can see art’s temple in the distance

midst the rocks in wave’s profound embrace

I set out there, such is my insistence

harm and shipwreck I forget to face.

I fear not the wrecks that I am sighting

those the foaming waves have as their prey

for long since my heart’s burns with delight in

hope of reaching that dear shore one day.

So let many on its cruel rocks founder

others sink from hopes that broke in twain,

in my heart this comfort grows yet sounder:

Many others’ cries were not in vain.

When close by the rock the sands receive me,

there’s no wave can turn my feet around

neither does its white-topped foam deceive me

so I think I’m standing on firm ground. –

When the steep rocks I have climbed up fully

Thalia’s temple close at hand I see,

No one, even those most happy, could be

Happier than I. No! None but me;

Should the gracious goddess gratify me,

grant me access to her inner shrine,

I’d have lived a long time blessed entirely

though few days of life’s light were still mine.

 

Forgive my use of the song muse’s pen

to paint each keen emotion, every thought. –

Sixteen years past today God gave me life

in Odin’s quiet town. – I was a meagre flower

in Life’s great garden, one whose fragile stem

the storm would often crush and cause to fall.

To thrive in art’s fair bed of flowers it was

not able. – Yet a place it dearly wished for

perhaps with art and that which nature gave

as time passed by it might well come to flourish. –

It was well cared for by a friendly hand

and soon it gained a much more healthy colour.

A certain Guldberg was its caring gardener

who tended and who pruned it into flower. –

And surely will a Lingreen also now

as did the former caringly ensure

that it next summer maybe in Art’s garden

can gain among the lowly its own place.

 

 

For an earlier, shorter version to Grundtvig, see

 

The introduction to Grundtvig is as follows in English:


Dear Sir,

Trusting in your kindness, I write to you. – Professor Guldberg encourages me by assuring me anyone would willingly contribute slightly to my happiness, since he says that I possess talent. – I am therefore sending you a little poem that I have dared to compose. I hope you will excuse me, for I am only 15½ years old.

 

Hans Christian Andersen

 

 

To Nic. Fred. Sev. Grundtvig, Esq.

Kronprinsessegaden no. 402 Copenhagen

 

 

No comments:

Post a Comment