Saturday, 23 October 2021

Willem Jan Otten: 'Over het roven van tijd'

 


OVER HET ROVEN VAN TIJD

 

Waarom anders bent u,

lezende, van waar u was

maar liefst tot hier geraakt,

 

dan om te vernemen,

van een ander dan u zelf,

dat alle vijftig eieren

 

die opa Otten de Agnost

eind vorige eeuw geraapt

en leeggezogen heeft,

 

en in een hemelsblauwe

ladenkist gelegd,

die mij nadien gewerd,

 

dat alle vijftig eieren,

dat van de kneu incluis,

 

het pinknagelkleine,

okergeelbesproet,

 

alsnog in deze regels

zullen worden neergevleid

als in hun nest van toen,

 

en in uw lezen uitgebroed?

 

 

ON THE THEFT OF TIME

 

Why else have you, reading,

ended up here of all places

from where you were before

 

unless to discover

from someone other than yourself

that every one of the fifty eggs

 

which agnostic Grandpa Otten

once collected and sucked

a century ago

 

and laid to rest in a

sky-blue set of drawers,

in time bequeathed to me,

 

that every one of the fifty eggs,

that of the linnet, too,

 

small as a little finger,

freckled with ochre,

 

will, in these very lines,

be gently feathered as in

their nest of former times

 

and, in your reading, hatched?

 

 

OM AT STJÆLE TID

 

Hvorfor ellers, læsende,

er du nået hertil

fra dit tidligere sted,

 

hvis ikke for at fornemme

fra en anden end dig selv

at alle halvtredsindstyve æg

 

som bedstefar Otten Agnostikeren

i slutningen af det sidste århundrede,

samlede, udsugede

 

og lagde i et himmelblåt

skuffedarium,

som jeg senere hen arvede,

 

at alle halvtredsindstyve æg,

torniriskens indkluderet,

 

lille som en lillefingernegl,

okkerfregnet,

 

stadigvæk skulle puttes

i disse linier

som i deres rede fra dengang

 

og udruges i din læsen.

 

No comments:

Post a Comment