Sunday 20 October 2024

Viggo Stuckenberg (1863-1905): 'Foraarsregn' (1901)

From the collection 'Sne' (1901)

 

Foraarsregn

 

Det regner over Mosen,

saa mildt og blødt, saa fint og tæt,

et Regnvejr graat af Grøde,

en Livsens Dug, der lindt og let

     mod Jordens Hjærte rinder.

 

Som smaa Krystaller perler

i Kabelejers gyldne Fang

de vædeblanke Draaber,

og Slaaentjørnens Tornehang

     i snehvidt Knopbrud skinner.

 

Det gule Græs, de spinkle,

de silkefine brune Rør

i Regnen lydløst bæver,

og Spindelvævets Sølverslør

     om Straa sig draabet vinder.

 

Det regner over Mosen,

saa stille gaaer den Dag sin Gang,

en enlig Smaafugl pipper

og løfter kvidrende sin Sang

     imedens Regnen rinder.

 

 

Spring rain

 

The rain falls on the marshes,

so fine and steady, mild and soft,

a rain that’s grey with growing,

a dew of life, that from aloft

     towards earth’s heart is streaming

 

Like crystal pearls so tiny

within marsh marigolds’ embrace

the droplets’ glossy moisture,

and blackthorn leaves with coated glaze

     midst snow-white buds are gleaming.

 

The yellow grass, the fragile,

the silky brown stems of the reeds

are silently aquiver,

and cobwebs’ silver veils like beads

     twine round the blades now greening.

 

The rain falls on the marshes,

the day so quietly moves along,

a single small bird’s cheeping

and now it chirps its springtime song

     while down the rain is streaming.

 

 

No comments: