“Sol qui illustras omnia solus”
(Bruno, Cantus Circaeus)
Hvad var det du sagde, noget om geddefiskeritidligt om morgenen i vinter da mørket
lukkede sig om dig og din far hver især
på knallerten, og hver hakkede
sin våge og du kastede din hvad for en stang,
med en eller anden slags krog, dit alt for lille
agn fra spanden: aldrig fanget
en eneste gedde. Fandtes der ikke en lampe,
hadde vi den ikke siden hen, sådan en
ståmodel, skjoldet metal, den ku’ også hænge.
At holde alt, alle ting i sine
tanker, tid og sted, substans, mængde
og beskaffenhed. At være en
gud som sætter det i bevægelse.
Undertiden så du én
hængende i dybden, med sådan en spids
snude som de nu engang har, grå pletter.
To see an English translation of this poem, go to here
No comments:
Post a Comment