Wednesday, 17 November 2010

The British poet Mandy Coe

One of the most interesting poets at the Aldeburgh Poetry Festival was Mandy Coe. Here are Danish translations of three poems you can find at this website.

Køernes tyngde

Køer er usandsynlig tunge,
de er den mørke materie
astrofysikere taler om.
Hele universets tyngde
kan gøres rede for, hvis
du inkluderer køer.

Det er denne tyngde der får
hovene til at splatte ud i mudret,
trækker mælk ned til sprængfyldte
patter, gør at kokasser klasker
jorden med uhyggelig kraft.

Selv malket
bevæger de sig tungt.
Med krummede knoklede rygge
under svien af auktionsholderens kæp
exer og vakler de
som om selve knoglerne
var støbt om fra jernsenge
rustent parkgitter

At se en ko hejset
op i luften ved det ene bagben
er at være vidne til
en planets død.



Tegn

En mand gav mig denne hund.
Fordi han havde tegnet hende, har hun kun to ben,
men fra siden ser hun da fin ud.

Jeg vandt hende i et terningsspil: et ottekast.
Hun har et alligatorgrin
som holder børn og banditter borte.

Værsgo’, hun bider ikke
der ser bare sådan ud
fordi fyren tegnede hende om natten

da han var stangstiv.
Han skal have tegnet en mand, et hus, et gældsbrev
på et væddeløbsbillet. Med have og et træ,

men den tilhørte Stelkie Murray
og man tegner ikke på det som ikke er dit.
Der findes dog regler.

Jeg har en gang prøvet det – slikket på stiften
tegnet en mønt. Prøvet at bruge den
men den var en nitte.

Tror ikke jeg har øje for kunst
men næste gang jeg spiller Leonardo
gemmer jeg et es i ærmet;

få ham til at tegne en pige for mig,
og hvis han nu ikke er for fuld,
får jeg ham til at tegne hende forfra.



Gå i seng med en ost og pickles sandwich

Den er livsforskønnende.
Den prøver ikke at score dig.
Den skal laves.

En ost og pickles sandwich
skuffer aldrig.
Man ligger ikke og tænker:
Er jeg for fed?
For frugtbar?
For usikker?

Dine tanker er klare, dine valg enkle:
at skære den midtover
eller ikke at skære den midtover,
hvor tynd osteskiven skal være
og hvor picklesen skal placeres.

Fra en ost og pickles sandwich
forventer man hverken blomster, digte
eller tilbedelser. Man forventer
det man får:
ost ... og pickles.

Man ønsker sig, man spiser,
og bagefter har man spist.
Ikke noget med at ligge vågen og fornærmet, lyttende til dens snorken.

Sikre snacks.
Kan anbefales.

No comments: