Skynd dig
Vi standser ved renseriet og købmanden
og benzinstationen og grøntsagshandleren og
Skynd dig skat, siger jeg, skynd dig skynd dig,
mens hun iler afsted to tre trin bag mig
med oplynet blå jakke og nedrullede sokker.
Hvor ønsker jeg at hun skal skynde sig hen? Til sin grav?
Til min? Til hvor hun en skønne dag måtte stå som fuldvoksen?
I dag, når alle ærinder til sidst er udrettet, siger jeg til hende,
Skat, jeg er ked af at jeg bliver ved at sige Skynd dig –
du går foran. Du kan være mor.
Og, Skynd dig, siger hun over skulderen, og kigger
tilbage på mig med et grin. Skynd dig nu elskling, siger hun,
skynd dig, skynd dig, og tager husnøglene fra mine hænder.
No comments:
Post a Comment