Snemanden
Man må have vinterens sind
For at betragte frosten og grantræernes
Grene med deres sneskorpe,
Og have frosset længe
For at se enebærtræerne med deres istakker,
Fyrretræerne uskarpe i vintersolens
Fjerne glitter, og ikke at tænke på
Nogen form for elendighed i lyden af vinden
I lyden af nogle få blade,
Som er lyden af landet
Fuld af samme vind
Der blæser på detsamme tomme sted
For tilhøreren, som lytter i sneen,
Og, selv intet, ser
Intet som ikke er der og det intet som er.
To see the original poem go to here
No comments:
Post a Comment