Hans Christian Andersen a poet? Oh yes!

-->

ROSENKNOPPEN

Rosenknop så fast og rund,

dejlig som en pigemund!

Jeg dig kysser, som min brud,

yndigt mer du springer ud.

Nok et kys dig læben sender,

            føl hvor jeg brænder!

Jeg vil skrifte, som sig bør:

Ingen har jeg kysset før!

Ingen pige venter mig,

rose, jeg må kysse dig!

Ak, du ej min længsel kender,

            føl hvor jeg brænder!

Med hvert kys du får en sang,

når du da er støv engang,

sangen kalder dig ihu,

ingen kyssed' mig, kun du.

Kun ved dig jeg kysset kender.

            Føl hvor jeg brænder!

Danmarks døtre ved min grav

sige for hver sang, jeg gav:

»Han just havde kys fortjent!«

Herligt sagt, men lidt for sent,

løn mig mens jeg er i live.

            Kys I mig give!

THE ROSEBUD

Rosebud, ever firm and round,

Like a young girl’s lips so sound!

When I kiss you, as my bride,

lovelier still you open wide.

One more kiss your lips inspire -

            feel my heart’s fire!

I must straightway have confessed:

No lips have I ever kissed!

No girl waits with heart so true,

rose, my kiss must be for you!

Ah, my yearning ne’er will tire -

            feel my heart’s fire!

With each kiss you gain a song,

when as dust you lie ere long,

may the song recall to view

no one kissed me, none but you.

Your kiss only is love’s lyre -

            feel my heart’s fire!

Denmark’s daughters, at my grave,

say for every song I gave:

‘Him indeed should kisses sate!’

Well said, truly, but too late -

While I live reward me higher.

            Kiss me on fire!

-->