Hans Christian Andersen: 'Bøgetræet' (1830)

 Bøgetræet

 

„Träume sind Schäume.“*

 

Hist staaer et Bøgetræ paa Høien ene;

Afhugget har man jo dets bedste Grene,

Sært ryster Toppen paa den stakkels Fyr;

Han vist fortæller gamle Eventyr,

Om Elskende og andet saadant noget

Hør kun! – forstod’ vi bare Sproget!

 

”Høi og stolt jeg Kronen bar,

Ægte jo min Stamme var.

Mine Børn, de stolte Grene,

Havde Alting paa det Rene,

Fik ei Skjænd og fik ei Huk,

Drak kun Sol og Morgen-Dug:

Alt har jeg som Moder gjort.

De maae blive noget stort! —

Tænkte jeg — det kan ei feile

Som en Skibsmast, hver skal seile

Lystigt over salten Vande,

See og sees i fjerne Lande.

Men af tretten jeg har havt,

Een blev kun et Kosteskaft.

Gjærdestave blev de tre,

Men de ni, o bittre Vee!

De fik dog den værste Ende,

De blev kun til Pindebrænde!”

 

* https://en.wiktionary.org/wiki/Träume_sind_Schäume

The beech tree

 

‘Träume sind Schäume’

 

There on the knoll a beech tree stands alone;

His finest branches chopped off one by one,

The poor chap’s topknot seems to strangely quake;

He’s telling tales of yore for old time’s sake,

Of loving couples, things he knew when young,

Just listen! – oh, could we but grasp his tongue!

 

“High and proud my crown I bore,

My trunk’s forbears were top drawer.

And my offspring, branches stable,

To keep tabs on things were able,

No harsh words or blows they knew,

Drank just sunlight and pure dew:

As a mother I did all

To ensure they all grew tall! –

I imagined – without failing

As ship’s masts they’d each be sailing

Gaily o’er the briny ocean,

In far countries cause commotion.

But of thirteen with my name,

Just a broomstick one became.

Hedge stakes made a further three,

But the last nine, woe is me!

A cruel ending they all got,

Kindling was their humble lot!”