Digterens sidste Sang
Løft mig kun bort, Du stærke Død,
Til Aandens store Lande!
Jeg gaaer min Vei, som Gud mig bød,
Fremad, med opreist Pande.
Alt hvad jeg gav, Gud, det var dit,
Min Rigdom ei jeg vidste!
Hvad jeg har øvet, er kun lidt,
Jeg sang som Fugl paa Qviste!
Farvel hver Rose frisk og rød,
Farvel, I mine Kjære!
Løft mig kun bort Du stærke Død,
Skjøndt her er godt at være!
Hav Tak, o Gud, for hvad Du gav,
Hav Tak for hvad der kommer!
Flyv Død, hen over Tidens Hav,
Bort til en evig Sommer!
The poet’s last song
Just lift me up, oh mighty Death,
To Spirit’s realms unending!
My head held high, I onward tread,
God’s bidden path e’er wending.
All that I gave, God, came from you,
My riches unsuspected!
My own achievements are but few,
Like bird-song, unreflected.
Farewell, each rose so fresh and red,
Farewell, all whom I treasure!
Just lift me up, oh mighty Death,
Though life here gives much pleasure!
My thanks, oh God for what you gave,
My thanks for what’s impending!
Fly Death, across time’s ocean wave,
To summer never-ending!
No comments:
Post a Comment