Danish translation of a poem by te American writer John Updike

Måger

En måge, tæt på,

ser forbavsende udstoppet ud.

Dens dunede bryst synes fyldt

med en konservators billige stof

klumpagtigt indført. Benene,

ubøjede, er barnagtige farveblyantstreger –

for enkle til at kunne fungere.

Og selv fjermarkeringerne,

hvis indviklede symmetri normalt er fuglenes pragt,

er sjuskede hos mågen,

som om gud laver for mange

for at kunne gøre det ordenligt.

Er de intelligente?

Det forestiller vi os, fordi de er grimme.

Den spotske, enøjede profil, en smule sur,

det smalle, ektomorfiske hoved, dårligt redt,

den brede og nervøse og muskuløse gump –

alle antyder skrivebordsarbejde: skibsfartstakster

om dagen, Schopenhauer

om natten, og endeløs kaffe.

Ved det tidspunkt på stranden

hvor fluerne begynder at bide i den fornyede kølighed

og brændingens tilbageglidende hud

reflekterer en lyserød flimren før den opsuges,

står mågerne rundt omkring i det krusede sand

som de melankoliske europæiske folkemængder

der samles på brostenstoppede torve i kølvandet

af attentater og invasioner,

med hovedet på sned for at høre de seneste radiomeldinger.

Det er også det tidspunkt hvor trivelige unge par

går ned til vandet, stødende ind i hinanden,

og står op til lårene i det rytmiske glas.

Så går de op til bilen igen,

trækkende som i en hemmelighed mellem dem

som ingen af dem helt forstår –

danner lunefulde stier mellem de flygtende måger,

som i visse mytologier

hvor smukke guder slentrer uinteresseret

blandt vore dødelige ængstelser.

To see the original poem and hear John Updike read it aloud, go to here