Jan Glas - in Danish!

 SOM VAR HUN MIN KONE

Jeg fandt hende halvfrossen.
Hele vinteren havde hun ventet på gæssene.
Jeg tog hende ind som var hun min kone.

Inde i huset tog hun plastikposer
på sine snavsede fødder.
‘Det er der ingen grund til’, sagde jeg.
Raslende gik hun over til køleskabet.
Jeg gik op for at skifte sengetøj.

‘Er du rigtig klar over
at du er undsluppet fra himlen?’
Ja, det var hun godt klar over.

Ovenpå stod jeg et øjeblik
ved soveværelsevinduet.

Vandet i dammen, så jeg,
var blevet til fisk.


DET AT SVØMME

Hitler og Stalin, ingen af dem kunne svømme,
hvilket siger meget om fisk
men ikke noget om dem der kan.

Nu forstår jeg bedre havet:
den slughals kan heller ikke svømme –
det er fordi havet har en bund.

Hitler og Stalin, den ene var tosset med arisk kitsch,
den anden med proletarisk kitsch.

I Mali faldt der i årevis ingen regn,
søer og vandløb tørrede ud
og alle fisk druknede.

Da Stalin var død
turde ingen røre ved liget de første par dage.

Bagefter talte man i lang tid ikke om det at svømme.


SØNDAGSHVILE

Vi havde vores eget forråd af ord
og vidste hvad hvert enkelt
ord stod for,

vi placerede dem tæt ved hinanden;
mellem ordene
havde du intet at sige,

dér herskede søndagshvilen
uforsonligt.

Om aftenen trak man
gardinerne fra før krigen for.


RÆKKEFØLGE

Først var der det at sidde
så kom der stol
i den sproglige rækkefølge.
Så enkelt var det.

Ved at bøje sig forover
kunne man få næseblod,
ingen vidste hvordan.

Bag disken kunne fru Kelder
pludselig uden videre falde baglæns
hovedkulds ud af livet,
og ingen vidste hvordan.

Hver gang du ringede på butiksklokken,
kom hun til sig selv igen.
Så enkelt var det.
I den rækkefølge.