Saturday, 22 October 2022

Wilma Stockenström: 'Verdampend'

 


verdampend

 

Noudat ek brosser beginne word,

weet ek nie meer so mooi

hoe ek dit het en waar ek hoort.

Die son brand my skouerknoppe

bruin soos beskuit se ronde korsies.

Ek was so ‘n sappige kind!

‘n Hele tagtig persent water

gerangskik om ‘n skelet

nogal met skarniere toegerus

sodat ek die aarde kon bewandel,

vol verwondering kon raak aan

ander saamgestel soos ek: water

water water water water en.

 

 

evaporating

 

Now that I’m starting to get brittler

I no longer know as well

just how I feel, where I belong.

The sun burns my shoulder knobs

brown like the round crusts of rusks.

I was such a juicy child!

No less than eighty per cent water

arranged round a skeleton

equipped with quite a few hinges

so I could walk the earth,

full of wonder touch others

put together like me: water

water water water water and.

 

 

fordampende

 

Nu hvor jeg er ved at blive mere sprød

ved jeg ikke ligeså godt som før

hvordan jeg har det, hvor jeg hører til.

Solen brænder mine skulderdupper

brune som skorper på en tvebak.

Jeg var sådan et saftigt barn!

Ikke mindre end firs procent vand

arrangeret rundt om et skelet

udstyret med ret mange hængsler

så jeg kunne vandre på jorden,

fuld af forundring kunne røre

andre sat sammen som mig: vand

vand vand vand vand og.

 

 

No comments: