Henrik Nordbrandt: 'Mellem jul og nytår

 

MELLEM JUL OG NYTÅR

 

Mellem jul og nytår

er der næsten ingenting.

Det kan næsten være

i en almindelig, sort håndtaske

af den type jordemødre bruger

plejede min mor at sige.

Men jeg ved ikke, om den form for logik

er gangbar i dag.

Det gør ikke noget, his man glemmer tasken.

Der er alligevel ikke nogen, der vil have den.

Til næste år på samme tid står den der igen

på bænken på perronen.

Ingen sætter sig ned ved siden af den.

Sådan er det mellem jul og nytår.

Det er selvfølgelig noget andet

hvis det lige har sneet

og der ligger lidt sne oven på tasken

Og man kan forestille sig

et damplokomotiv køre ind

ude fra skumringen.

Sådan ser den taske altså ud.

Den er din. Tag den!

Min mor sladrer ikke.

 

 

BETWEEN CHRISTMAS AND NEW YEAR

 

Between Christmas and New Year

there is practically nothing.

It can almost be

in an ordinary, black handbag

of the kind midwives use

my mother used to say.

But I don’t know if that sort of logic

is applicable nowadays.

It doesn’t matter if you forget the bag.

There’s nobody, after all, who wants to have it.

Next year at the same time it’s there again

on the bench on the platform.

Nobody sits down next to it.

That’s the way it is between Christmas and New Year.

It’s a bit different, of course,

if it’s just snowed

and there’s a little snow on the top of the bag

and you can imagine

a train pulling in

out of the twilight.

That, then, is what the bag looks like.

It’s yours. Take it!

My mother won’t let on.