Efter
Amergin
Jeg er ørreden der forsvinder
Mellem vadestenene.
Jeg er glasålen der nøler
Under den lille bro.
Jeg er harekillingen der spiser morgenmad
Tæt op ad fuchsiahækken.
Jeg er lækatten der danser
Rundt vandreblokken.
Jeg er feddet af fåreuld
Viklet ind af vind og pigtråd.
Jeg er leret og spyttet
Der udgør svalens rede.
Jeg er den sortstrubede bynkefugls musik
Af rullesten mod rullesten.
Jeg er ravnen højt oppe
Der øjner lammets øje.
Jeg er den lille natflyvende regnspove
Der hvisler ned ad skorstenen.
Jeg er dværgflagermusen
Der er hjemme blandt stjernebilleder.
Jeg er regndråben der omslutter
Vild hør og samel.
Jeg er åkandeblomst
Og skrueaks.
Jeg er tordenvejret
Der trænger igennem nøglehullet.
Jeg er den sodsværtede hagl
Der smelter ved kaminen.
Jeg er odderboet og
Grævlingegraven i klitterne.
Jeg er grævlingen der drukner
Ved springflod blandt strandingsgods.
Jeg er odderen der omkommer
Oven på gravhøjen.
Michael
Longley
No comments:
Post a Comment