Hans Christian Andersen: 'Unge Svends Udtalelse om Vejrliget i Vinter'

 

Lille Svends Udtalelse om Vejrliget i Vinter

1875

 

Det er et løjerligt Vejr vi har!

Det er, som holdt det Folk for Nar,.

Nu er det Tø, saa Gaden sprøjter,

nu er det Frost, man skal ud paa Skøjter;

saa faar man Snestorm, man næppe kan staa,

man maa ha’ Wendrichs Stormhue* paa.

 

Alle smaa Spurve synes blæst væk, 

Isen paa Søen har faaet et Knæk; 

gamle Personer paa Gaderne falde, 

glatisen giver en voldsom Skalle! 

Nu har vi Skylregn, nu Himlen klar, 

det er et løjerligt Vejr vi har.

 

Dog, jeg vil ikke i Vrede gaa, 

fryser det, tager jeg Skøjterne paa;

tøer det, ser jeg, hvor dybt jeg kan bunde,

helt op paa Skafterne, nogenlunde.

Glatis og Snestorm –! jeg stormer hen; 

falder jeg – saa staaer jeg op igjen.

 

*headwear from Waldemar Siegfried Wendrich,

a men’s hatmaker in Bredgade, Copenhagen

 

 

 

Young Svend’s remarks about the winter weather

 

Our weather’s quite ridiculous here!

It’s just making fun of us, I fear,

First it thaws, in the streets one’s splashing,

then there’s frost, so on skates one’s dashing:

then comes a snowstorm, one scarcely can stand,

wear a balaclava of the best brand.

 

All the small sparrows seem blown away,

The ice on the lake is cracked and grey;

in the streets old people tumble down,

glazed ice can make them break their crown!

After a downpour, the sky’s quite clear,

Our weather’s quite ridiculous here.

 

I won’t be angry or go on prating,

if it should freeze, I’ll go out skating;

I if it thaws, I’ll see if the water’s deep,

over my boot rims it could seep.

Glazed ice and snowstorm–! Out I’ll go;

if I fall, I’ll fight on blow by blow.