Hør Ungersvend sig ikke nej
1835 • Melodi: J.P.E. Hartmann • 1844
Kirsten: ”Hør, Ungersvend, sig ikke nej,
Leg Tavlebord med mig!”
Sverkel: ”Jeg ejer ej det røde Guld
At sætte op mod dig,”
Kirsten: ”Sæt du kun op din gode Hat,
Og fast om den er graa
Se, jeg min Perlesnor har sat,
Tag den, kan du den faa,”
Begge: Den første gang Guldterning på Tavlebordet randt,
Den Ungersvend han tabte, men Jomfruen hun vandt,
l: han tabte, hun vandt. :l
Kirsten: ”Hør Ungersvend, sig ikke nej,
Leg Tavlebord med mig!”
Sverkel: ”Det røde Guld jeg ejer ej,
At sætte op mod dig.”
Kirsten: ”Sæt du din Kjortel da på Spil,
Ja, fast om den er graa,
Min Krone af Guld jeg sætte vil,
Tag den, kan du den faa.”
Begge: Den anden gang Guldterning på Tavlebordet randt,
Den Ungersvend han tabte, men Jomfruen hun vandt,
l: han tabte, hun vandt. :l
Kirsten: ”Hør Ungersvend, sig ikke nej,
Leg Tavlebord med mig!”
Sverkel: ”Jeg ejer ej det røde Guld,
At sætte op mod dig.”
Kirsten: ”Din lykke har du ret i Spil,
Nu vel, sæt dine Sko;
Mod dem mig selv jeg sætte vil,
Min ære og min Tro.”
Begge: Den tredje Gang Guldterning på Tavlebordet randt,
Den Jomfru tabte Spillet, men Ungersvenden vandt,
l: hun tabte, han vandt. :l
Til Fruebur den jomfru gaar:
”Var det slig Skæbne værd!”
Den ungersvend i Gaaden staar,
Stolt støttet til sit Sværd.
”Gud lad mig dø” - var hendes Bøn.
”Der Taarer blive spildt,
Du faar den bedste Kongesøn
Og ingen Gangerpilt”.
”Er du den bedste kongesøn, jeg dig da hører til,
Mig selv, mit hele Hjerte, jeg glad dig give viL”
l: Hun tabte, han vandt. :l
Come, handsome youth, do not say no
1835 • Melody: J.P.E. Hartmann • 1844
Kirsten: ‘Come, handsome youth, do not say no,
Come throw the dice with me!’
Sverkel: ‘I own not e’en one ounce of gold
for gambling, as you see.’
Kirsten: ‘Then gamble with your stylish hat,
Although it’s rather grey.
Look, I a string of pearls have placed,
It’s yours if you can play,’
Both: When first the golden dice o’er the board began to run,
The handsome youth he lost, but the maiden fair, she won,
l: he lost, but she won. :l
Kirsten: ‘Come, handsome youth, do not say no,
Come throw the dice with me!’
Sverkel: ‘I own not e’en one ounce of gold
for gambling, as you see.’
Kirsten: ‘Then why not gamble with your gown,
Although it’s rather grey.
Look, I’ve a crown of gold laid down,
It’s yours if you can play,’
Both: When now the golden dice on the board began to run,
The handsome youth he lost, but the maiden fair, she won,
l: he lost but she won. :l
Kirsten: ‘Come, handsome youth, do not say no,
Come throw the dice with me!’
Sverkel: ‘I own not e’en one ounce of gold
for gambling, as you see.’
Kirsten: ‘Your fortune surely soon will change,
Try gambling with your shoes.’
Against them I will stake myself
I’m yours if I should lose.
Both: Now when the golden dice on the board began to run,
The maiden fair she lost, but the handsome youth, he won,
l: she lost but he won. :l
The maiden then went into her bower;
‘Was this worth such a fate!’
The young man in the courtyard stands,
His proud hands on his sword.
‘God, let me die’ – that was her prayer.
‘Such tears would bring no joy,
For you shall have the best king’s son
And not some errand boy.’
‘And if you are the best king’s son, to you I shall belong,
Myself and all my heart, I shall give to you ere long.’
l: she lost, but he won. :l
No comments:
Post a Comment