Danmark, dejligst vang og vænge
Danmark, dejligst vang og vænge,
lukt med bølgen blå,
hvor de voksne, danske drenge
kan i leding gå
mod de sakser, slaver, vender,
hvor man dem på tog hensender;
én ting mangler ved den have:
leddet er af lave.
Ved Guds nådig forsyn hegnes
dog det meste land,
og hvad under Danmark regnes,
nyder værn af vand.
Ingen nabo, som vil vinde,
tør på Danmark gå i blinde,
blev kun ledet hængt til rette,
skulle vel det tætte.
Mejlfarsund os Fyn beskytter,
tryg står Møens klint;
ind til Gedser ingen rytter
ride skal for svindt;
Guldborgsund for Lolland genner,
Øresund vort Sjælland tjener,
hvert land har sit eget lukke,
alt må Jylland sukke.
Holster, vagrer, lyneborger
som en farlig flod
gør os Jylland mange sorger,
tørster efter blod;
lægges af må slig uvane,
skam det var at lade rane
fra vor mark den mindste tue;
pil vi har og bue.
Sådan talte dronning Tyre,
ret kaldt Danebod:
I, som står for Danmarks styre,
fatter frejdigt mod!
Gabet kan vi vel tillukke,
så vi ej os lader plukke
af hver fremmed løbeskytte,
der får lyst til bytte.
Fra moradset vest ved strande
til Mysund ved Sli
vi vil os en vold bemande,
gøre snæver sti.
Om forlov skal hver mand bede,
hvis han agter ind at træde,
nødig skal han atter fare
hjem med stjålen vare!
Danemark vi nu kan ligne
ved en frugtbar vang,
hegnet trindt omkring, - Gud signe
den i nød og trang!
Gid som korn opvokse knægte,
der kan frisk mod fjenden fægte
og om Danebod end tale,
når hun er i dvale.
For all the historical information, go to here.
Denmark where fair meadows slumber
Denmark, where fair meadows slumber
Close to lapping waves,
From where young Danes in great number
Can set out on raids
’Gainst the Wends and Slavs and Saxons
And defeat them by such actions;
One thing, though, this garden lacks
Dykes against attacks.
By God’s mercy much of Denmark
Is fenced in today,
And attacks from outside Denmark
Water holds at bay.
No one who’s a next-door neighbour
Dares to risk disastrous labour;
If defences are in order,
They ensure the border.
Mejlfarsund protects Fyn’s borders,
Safe are Møen’s cliffs;
Into Gedser would no horseman
made his ride too swift;
Guldborgsund can safeguard Lolland;
Øresund shields all of Zealand.
Each land has its own protection,
Jutland’s the exception.
Peoples south of Jutland’s border,
Like some fearsome flood,
Profit much from its disorder,
Since they thirst for blood;
Such bad habits must be halted,
Shame if stolen when assaulted
One grass tuft from any barrow –
We have bow and arrow.
These words did Queen Thyra utter,
Rightly known as Denmark’s pride:
You who Denmark seek to govern,
Seize the chance your folk to guide!
We can seal the gaps now yawning,
not be picked off without warning
By some mercenary soldier
Gross neglect made bolder.
From the west-coast’s widespread marshes
To Mysund near Sli
Build manned ramparts for armed forces,
Guard paths all can see.
Entry only with permission
One must have a valid mission,
No one’s pocket shall be swollen
By goods that are stolen!
Denmark then we can consider
As a fertile lea,
Neatly fenced in, – God deliver
It in times of need!
May like corn young lads start growing
Who’ll our foes be overthrowing
and of Denmark’s pride be speaking
while she still is sleeping.

No comments:
Post a Comment