Tuesday, 1 December 2009

Danish translation of a poem by the American poet Elizabeth Bishop

For a parallel text version of this poem go to here


FISKEN

Jeg fangede en gevaldig fisk
og holdt den ved siden af båden
halvvejs ude af vandet, med min krog
fæstnet i den ene mundvig.
Den kæmpede ikke.
Den havde slet ikke kæmpet.
Som en gryntende tyngde hang den dér,
ramponeret og ærværdig
og hæslig. Her og der
hang dens brune hud som strimler
som gammelt tapet.
og dens mønster af mørkere brunt
var som tapet:
figurer som fuldt udsprungne roser
plettede og borte af ælde.
Den var spættet med rankefødder,
fine rosetter af kalk,
og angrebet
af bittesmå hvide fiskelus,
og under den hang to eller tre
laser af grøn grøde.
Mens gællerne åndede
den forfærdelige ilt ind
- disse frygtindgydende gæller,
friske og sprøde af blod,
der kan skære så slemt -
tænkte jeg på det grove hvide kød
indpakket som fjer,
de store fiskeben og de små,
de dramatiske røde og sorte farver
i dens glinsende indvolde,
og den lyserøde svømmeblære
som en stor pæon.
Jeg så ind i dens øjne
som var meget større end mine
men mindre udhvælvede, og gulnede,
regnbuehinderne foret og indpakket
i plettet stanniol
set gennem linserne
af gammel ridset husblas.
De skiftede lidt, men ikke
for at besvare mit stirrende blik.
- Det lignede mere en genstands
hælden mod lyset.
Jeg beundrede dens tvære ansigt,
kæbens mekanik,
og så så jeg
at fra dens underlæbe
- hvis den kunde regnes for læbe -
barsk, våd og som et våben,
hang fem stumper af gammel fiskeline,
eller fire plus et forfang af ståltråd
med svirvlen stadig monteret,
med alle deres fem store kroge
fastvoksede i munden.
En grøn line, trævlet i enden
hvor fisken havde brækket den af,
to tykkere liner, og en fin sort tråd
stadig kruset af belastningen og knækket
da den sprang og fisken slap væk.
Som medaljer med deres ordensbånd
flossede og blafrende,
et femhåret skæg af visdom
der slæbte efter dens smertende kæbe.
Jeg stirrede og stirrede
og sejr fyldte
den lille lejede båd,
fra pølen af bundvand
hvor olie havde bredt en regnbue ud
rundt om den rustede motor
til den orange-rustede øse,
de solsprækkede bådstofter,
åregaflerne på deres snore,
lønningerne – indtil alt
var regnbue, regnbue, regnbue!
Og jeg slap fisken fri.

1 comment:

Danny Trang said...

Hej John

Rigtig fint digt og god oversættelse. Stødte på din blog ved et tilfælde, hvilket jeg er ganske tilfreds med, da det jo ser ud til, at jeg er stødt på en kæmpedatabase af fin, fin poesi!

God vind fremover, mvh. Danny