Danish translation of a poem by the American poet Elizabeth Bishop

For a parallel text version of this poem go to here

FISKEN

Jeg fangede en gevaldig fisk

og holdt den ved siden af båden

halvvejs ude af vandet, med min krog

fæstnet i den ene mundvig.

Den kæmpede ikke.

Den havde slet ikke kæmpet.

Som en gryntende tyngde hang den dér,

ramponeret og ærværdig

og hæslig. Her og der

hang dens brune hud som strimler

som gammelt tapet.

og dens mønster af mørkere brunt

var som tapet:

figurer som fuldt udsprungne roser

plettede og borte af ælde.

Den var spættet med rankefødder,

fine rosetter af kalk,

og angrebet

af bittesmå hvide fiskelus,

og under den hang to eller tre

laser af grøn grøde.

Mens gællerne åndede

den forfærdelige ilt ind

- disse frygtindgydende gæller,

friske og sprøde af blod,

der kan skære så slemt -

tænkte jeg på det grove hvide kød

indpakket som fjer,

de store fiskeben og de små,

de dramatiske røde og sorte farver

i dens glinsende indvolde,

og den lyserøde svømmeblære

som en stor pæon.

Jeg så ind i dens øjne

som var meget større end mine

men mindre udhvælvede, og gulnede,

regnbuehinderne foret og indpakket

i plettet stanniol

set gennem linserne

af gammel ridset husblas.

De skiftede lidt, men ikke

for at besvare mit stirrende blik.

- Det lignede mere en genstands

hælden mod lyset.

Jeg beundrede dens tvære ansigt,

kæbens mekanik,

og så så jeg

at fra dens underlæbe

- hvis den kunde regnes for læbe -

barsk, våd og som et våben,

hang fem stumper af gammel fiskeline,

eller fire plus et forfang af ståltråd

med svirvlen stadig monteret,

med alle deres fem store kroge

fastvoksede i munden.

En grøn line, trævlet i enden

hvor fisken havde brækket den af,

to tykkere liner, og en fin sort tråd

stadig kruset af belastningen og knækket

da den sprang og fisken slap væk.

Som medaljer med deres ordensbånd

flossede og blafrende,

et femhåret skæg af visdom

der slæbte efter dens smertende kæbe.

Jeg stirrede og stirrede

og sejr fyldte

den lille lejede båd,

fra pølen af bundvand

hvor olie havde bredt en regnbue ud

rundt om den rustede motor

til den orange-rustede øse,

de solsprækkede bådstofter,

åregaflerne på deres snore,

lønningerne – indtil alt

var regnbue, regnbue, regnbue!

Og jeg slap fisken fri.