Poetiske Penneprøver I (1831)
At døe – det er dog sært at tænke paa!
Men grumme lidt det Hele vi forstaae;
Det er saa stort og smukt hvad Døden skjænker,
Ja, meget meer end nogen Digter tænker.
Ja saae vi kun klart med Aandens Blik,
Vi Alle ligestrax i Graven gik,
Men vi er’ Børn jo kun paa denne Side,
Og Børn maae ikke Alt paa eengang vide.
Poetic writing essays I (1831)
To die – so strange a thing to contemplate!
We precious little grasp, just speculate;
So great and wondrous is what Death will give,
Far more than any poet can conceive.
Ah, could we clearly see with our spirit see,
We all would straightway to our own grave flee,
We are but children though while here below
And therefore all at once are not to know.
No comments:
Post a Comment