Digterens sidste Sang
Løft mig kun bort, Du stærke Død,
Til Aandens store Lande!
Jeg gaaer min Vei, som Gud mig bød,
Fremad, med opreist Pande.
Alt hvad jeg gav, Gud, det var dit,
Min Rigdom ei jeg vidste!
Hvad jeg har øvet, er kun lidt,
Jeg sang som Fugl paa Qviste!
Farvel hver Rose frisk og rød,
Farvel, I mine Kjære!
Løft mig kun bort Du stærke Død,
Skjøndt her er godt at være!
Hav Tak, o Gud, for hvad Du gav,
Hav Tak for hvad der kommer!
Flyv Død, hen over Tidens Hav,
Bort til en evig Sommer!
The poet’s last song
Just lift me up, oh mighty Death,
To Spirit’s realms unending!
My head held high, I onward tread,
God’s bidden path e’er wending.
All that I gave, God, came from you,
My grasp of wealth was sparing!
My own achievements are but few,
I bird-like sang uncaring.
Farewell, each rose so fresh and red,
Farewell, those I love dearly!
Just lift me up, oh mighty Death,
Though life I prize sincerely!
My thanks for gifts to God on high,
My thanks for what is pending!
Fly Death, across time’s ocean, fly
To summer without ending!
No comments:
Post a Comment