In Memoriam M.K.H., 1911-1984
Mens alle de andre
var til Messe,
Skrællede hun og
jeg sammen kartofler.
Tavsheden blev brudt
da de enkeltvis faldt
Som tinnets tårer
fra en loddebolt:
Hver enkelt en
kold trøst imellem os,
Glimtende alle i
en spand rent vand.
Og én til faldt.
Små søde rare plask
Som gjorde at vi
kom tilbage til os selv.
Så da sognepræsten
ved hendes seng
Med fuld skrue for
den døende bad
Og nogle svarede, mens
andre græd,
Huskede jeg hendes
hoved bøjet mod mit
Vores åndedræt, rolige
dyppende knive –
Aldrig tættere da
hun var i live.
Translation of Heaney’s poem found here.
No comments:
Post a Comment