Sunday, 21 June 2026

Hans Christian Andersen: 'Formens evige Magie'



Formens evige Magie

(Et poetisk Spilfægteri)

 

Om Kageformen, eller selve Kagen

Er Hovedsagen

I denne Verden, gaae vi her forbi.

Jeg bringer — (ja, det kommer til det samme)

Jeg bringer nemlig her en lille Ramme

Til hvad jeg skrev og kaldte Poesi.

Og muligvis faaer Rammen meest Værdi,

Thi den har „Formens evige Magie”

Og den kan stikke Hjertets Poesi.

Han, som til Dato vragede hvert Stykke,

Jeg bragte frem (fordi deri var Skygge)

Maaskee hos ham min Ramme gjør sin Lykke,

Thi jeg skal trænge den i Formen ind;

Jeg vil den seje Prosa-Lyng oprykke,

Og, kort sagt — lave Suppe paa en Pind.

Hvad der er mest mod Poesien bister,

Geometriens yndede Magister

Matheseos, jeg her paa Bladet rister;

See saa! pas paa Enhver.

 

Trianglen ABC er givet her,

Retvinklet og paa Siderne Quadrater;

Beviset er nu om de to Krabater,

Det, at Quadraterne paa hvert Catheder

AC, BC (jeg naevne disse Steder)

Er’ just i Eet og Alt, som den Krabat,

Hypothenusen kalder sin Quadrat.

Nu gaae vi da til vore Præparater.

 

En lodret Linie maa man som De veed

Her drage til den større Side ned,

Og saa forlænge den endnu til K,

Da vil man finde, ei det mindste mangler,

AB-Quadraten ganske rigtig staae

Delt (som AK BK) i to Rectangler.

(Thi tvende Linier, man veed,

Har just det generelle,

Naar paa en tredie de staae lodret’ ned,

Saa er’ de ogsaa ganske paralelle.)

Nu drages en fra A til G, fra C til I,

Og da Præparationen er forbi.

 

Ei sandt, o Mester!  true dog ei med Riset!

Nu gaae vi til Beviset.

 Vi har de to Triangler ABG

Og CBI, hos dem er Vinklen p

Lig Vinklen o, men o er lig en Ret,

Ja, der er Ingen, som vil nægte det

 Thi rette Vinkler er der i Quadrater,

Nu Vinklen r lig Vinklen r. Ei sandt?

(Thi sund Fornuft kan sige

Hver størrelse jo med sig selv er lige.)

Saaledes p plus r lig o plus r man fandt,

(Her i Figuren staae de smaa Krabater.)

Naar lige nu til begge bliver lagt,

En lige Sum er da tilvejebragt.

 

(Nu er vi med Beviset snart forbi,

Det stærkt mod Enden lider.)

See Vinklen ABG lig CBI,

AB er lig BI, BG er lig BC

(I en Quadrat er’ lige store Sider,

Derfor, saasandt som Tre gjør altid Tre,

To Sider og en Vinkel vil os lette),

Trianglen ABG vi her tør sætte

Lig CBI (og det er intet Træf),

Nu ABG er lig en halv BF

Pas paa!

Nu CBI er lig en halv BK.

 

(Husk: lige stort for lige stort kan gaae.)

Eens er Divisor, eens er Dividenden;

Eens bliver altsaa ogsaa Quotienten,

Og ad den samme Vei vi faae:

AD er lig AK.

Der har Du Maaden,

Snart som Pythagoras man løser Gaaden.

 

Ja løst, beviist — Du store Trylleri!

Du Himmel Tak!  at det er nu forbi!

Thi slige Vers er ikke Narreri;

De løbe vel, som der var Intet i 

Dog her var jo Fornuft og Form-Magi.

Det sidste vil jeg haabe,

Og denne Form er i det mindste fri

For hvad der dæmper slemt hver Melodi:

En Mudderdraabe.)

Fornuft og Form har her skabt  Poesi.

Her seer man „Formens evige Magie.





Form’s endless Wizardry

(Sheer poetical posturing)

 

Whether the cake tin or the actual cake

Is what’s at stake

Here in this world, I’ll leave for you to see.

I have with me – (it’s more or less the same)

I have with me what is a small-sized frame

For what I wrote and called it poetry.

The frame perhaps has greater potency

For it has ‘Form’s eternal wizardry’,

Which overtrumps with ease heart’s poetry.

He who to date did every piece reject

That I brought forward (shadow is suspect)

Perhaps my frame he gladly will recruit,

For in the form I’ll cram it without fail;

I’ll tear all heather-prose up by the root

And, to be brief, I’ll make soup from a nail.

What is to poetry a real disaster,

Geometry’s revered and cherished Master

Matheseos, I on the page inscribe

Right, then! Take care should you wish to imbibe.

 

What’s given here’s an ABC triangle,

Squares on its sides, all at right angles

What now has to be proved for these two culprits

Is that the square of them on both the pulpits

ACBC (I name them as a pair)

In every way is equal to the square

Of the hypothenuse, the final culprit.

So let’s consult our models to resolve it.

 

A line plumb vertical, as you well know,

One draws down to the long side at one go,

Then it’s extended all the way to K,

This done one finds, with nothing at all lacking,

The square of AB standing as it should

With AKBK as its two rectangles

(A brace of two straight lines, although unplanned.

Possess a feature that is general,

When on a third they vertically stand

They also are completely parallel.)

Now one is drawn from A to G, from C to I,

And then the demonstration meets the eye.

 

Not so, oh master! Put away your cane!

The proof will make this plain.

– We have the two triangles ABG

Andf CBI, which have the angle p

That equals o, but o is straight and right

Yes, there is no one who this would deny.

Because there are right angles in a square,

Now angle r’s as angle r, aren’t they a pair?

(For common sense would make this sequel

That every unit with itself is equal.)

Thus p plus r as o plus r must be.

(Here in the figure the small culprits are)

When something equal to them both is laid,

An equal sum is always thereby made.

 

(And now our proof is almost Q.E.D.,

The end is now in sight, as you will see.)

CBI and ABG are equal

So too AB BIBG BC

(In a square all sides are always equal,

Just as three’s always the same as three,

Two sides and an angle helps us greatly),

Here we claim the triangle ABG

Equals CBI (and not by chance)

Now ABG is just half of BF

Take care!

Now CBI is just half of BK.

 

(NB. Equal for equal always can apply.)

Divisor equals here the dividend,

And so the quotient is right at the end,

And using the same method we can say:

AD equals AK.

The method’s trouble-free

Quick as Pythagoras it’s Q.E.D.

 

Yes, solved and proved – what wizardry indeed!

Thank heavens! that no further proof we need!

The verses here are no tomfoolery;

They run along as smoothly as can be –

But here was reason and form-wizardry.

(Just one last thing I hope before I stop,

And this form is at least completely free,

For what can badly clog each melody:

Some mud – a single drop.)

Reason and form have made here – poetry.

Here can one see ‘Form’s endless wizardry’.

 

 

Hans Christian Andersen: 'De storme bort! det er et Veir derude'

 



 Andersen was a friend of the Hartmann family. Hartmann was a famous Danish composer who wrote music for some of his poems. These six 'Novellettes' were written for Hartmann and his wife in 1874, the last full year of his life.



                                 VI.

 

De storme bort! det er et Veir derude,

Saa raat, saa vaadt! men de gaae midt igjennem

Det Dybeste, de har jo store Støvler!

Der vanker Puf og Stød; det er Plaiseer!

Nu skinner Solen! nei, en Straale kun!

Smukt lyste den. Mon den vel naaede ind

Til ham, som eensom staaer i Skolestuen,

Med gamle Minder - mellem friske Krandse.

 

 

                                 VI

 

And off they rush! Outside what awful weather,

So chill and wet! But they plough through just where

It’s deepest , for they have big boots on!

There’s lots of pushing, shoving – Oh, what fun!

And now the sun’s out! no, a single ray!

A lovely glint. Did it perhaps reach all the way

To him, now standing in the classroom all alone,

With his old memories – midst fresh-picked garlands.

 

 

Hans Christian Andersen: 'Cigarens Glød er et Ildsted' (1865)


 

Cigarens Glød er et Ildsted,

     hvor Ildaander er tilhuse;

Den Ene blæser med Puster,

     at Ilden skal ikke gaae ud;

Den Anden rører med Ildtang,

     faaer Saften til at beruse;

I Dampen er der en Troldkraft,

     en lille cigarfødt Gud;

Han bygger, som Fata Morgana,

     det Røg-Slot Tankerne ville;

Han viser nu for mig Hjemmet

     og alle Vennerne der;

Jeg glemmer at Have og Bjerge

     uendeligt vidt os skille,

At nede paa Pladsen rigt gløder

     Orangens duftfyldte Træer.

– Nu lægger jeg bort Cigaren;

     Sevilla, du deilige Stad!

Jeg glemte Dig, jeg var i Danmark,

     mens her med Cigaren jeg sad.

 

 

The Cigar

 

The cigar’s glow is a fireplace

     where fire-spirits have their dwelling;

One of them puffing like bellows,

     so the fire will never go out,

The other one stirring with fire tongs

     so the juice intoxicates one;

In the vapour’s a magic force,

     a tiny cigar-born god;

He builds, like some fata morgana

     the smoke castle one’s thought desires;

He now shows me his whole abode

     and all of his friends who live there;

I forget that oceans and mountains

     separate us so completely,

That orange trees down in the square 

     have a deep glow, are full of fragrance.

– I now lay aside my cigar;

     Seville, you beautiful city!

I forgot you, I was in Denmark,

     while here I sat with my cigar.



Saturday, 20 June 2026

Hans Christian Andersen: 'Den gamle Mor paa Klinten staar'

 


Den gamle Mor paa Klinten staar

 

Den gamle Mor paa Klinten staar

Saa graat som Sand er hendes Haar!

Hun drikker Solens Uld saa smaat

Og skutter sig, det gør saa godt.

Men som hun ret paa Havet ser,

Straks hendes gustne Ansigt ler.

Thi ude, hist paa Bølgens Hjem

En prægtig Sejler glider frem

Men uden Ror og uden Mast;

Den borer sig i Sandet fast,

Det Dødningsskibet er man ser,

Thi se –nu er det ikke mer.

Da knæler fromt den gamle Mor,

Hun læser højt et Fadervor,

Og siger: “Gud! Til os du se!

Lad det paa vores Kyst dog skee!

De drukne vist, den hele Flok,

Men vi skal leve, veed Du nok!“

 

 

Up on the dune the old crone stands,

 

Up on the dune the old crone stands,

Her strands of hair are grey as sand!

She drinks in sun’s wool-threads a bit

And snuggles down, quite pleased with it.

But looking at the sea a while

Her pallid face now starts to smile.

For out there on the waves so blue

A splendid sailship she can view,

But with no rudder and no mast

It hits the sand and is held fast;

The Ship of Death is what one sees,

For look – from view it simply flees.

Down on her knees falls the old crone,

The Lord’s Prayer she aloud intones

And says: ‘Lord God, look to us, do!

Upon this coast let this come true!

They’re sure to drown, all those on board,

But we shall live, you know this, Lord!’

 

Hans Christian Andersen: 'Malerie fra Vestkysten' (1830)

 


Malerie fra Vestkysten

 

Man seer ei Træ, ei Busk, selv Lyngen vil ei groe,

Fra Sandet pipper frem et Græsstraae eller to;

Sandklitter reise sig, de vexle Dag for Dag,

Og rundtom stikke frem de nøgne, sorte Vrag.

Foruden Grændse Havet udstrakt for os staaer,

Speilklart og glat det er, saa langt som Øiet naaer,

Strandbredden er belagt med Stene, store, smaae,

Og alle runded’ smukt, see, røde, hvide, blaae!

Hist komme Fiskere, de gaae til Havet froe;

En herlig Slægt det er, med Marv i hver en Kno.

Nu læses først en Bøn, fromt folder sig hver Haand, 

Saa ile de med Christ, Gud og den hellig Aand.

 

 

Painting from the West Coast of Jutland

 

No tree, no bush, not even heather does one view,

From sand there peeps but a lone blade of grass or two

Sand dunes tower up, but change position day by day.

And naked, charcoal shipwrecks stick out like dead prey.

Before us stretches out the vast unbounded sea,

It’s mirror-smooth and clear as far as we can see,

The shore is strewn with stones, large, small, of changing hue,

All beautifully rounded, look – red, white and blue!

Now come the fishermen, with joy the sea they view;

So marvellous a breed, each bone well-marrowed too.

A short prayer first is said, with folded hands they pray.

Now armed with God, Christ, Holy Ghost they haste away.

 

Friday, 19 June 2026

Hans Christian Andersen: 'Brudefolkene'

Reise- og Veilængde-Kort til C. G. Iversens Adressebog for 1856


 

Brudefolkene

 

paa Jernbanen mellem Kjøbenhavn og Roeskilde

 

Paa Bane nu, paa Bane!

Seer Du den røde Fane?

De ringed anden Gang;

Vor Vei er ikke lang!

 

Jeg sidder ved din Side;

Vi gjennem Luften glide,

Alt flyve vi forbi,

Ja, det er Trylleri!

 

End milevidt derhenne

Staaer Kirken, og i denne

Min Brud Du blive vil.

O, Lyst at flyve til!

 

Vi eie Ørnens Vinger!

Hør alt, hvor Orglet klinger!

Hvor svandt dog Byer og Træer!

Et Kys! — Nu er vi der!

 

 

The bridal couple

 

on the railway between Copenhagen and Roskilde

 

Please hurry now, please hurry!

The red flag’s in a flurry.

The bell has twice been rung;

Our journey’s soon begun!

 

I’m sitting by your side;

As through the air we gllide,

All flies past, as you see,

Oh yes, It’s wizardry!

 

Though many miles away

The church stands where today

You soon my bride shall be,

Oh, let’s fly, you and me!

 

On eagle’s wings we fly!

The organ seems close by!

Towns, trees become thin air!

A kiss! – And now we’re there!