Taaren
— — hiin store Fader gav
Blomsten Dug og Øiet Taarer.
F. H. Guldberg.
Mit Hjerte er en Himmel graa,
Hvor Sorgerne som Kloder staae;
Saa underlig er deres Gang,
Derfor er Barmen dem for trang.
Græd kun, ja græd, saa faaer Du Ro!
Hver Taare, er en Verden jo;
En Verden fuld af Sorg og Lyst,
Der ruller fra det snevre Bryst.
Og har Du grædt dit Øie træt,
Da bliver Du om Hjertet let,
Thi Sorgen, om den end er stor,
I hine Taare-Verdner boer!
Og troer Du vel, at han som glad
Seer Krybet paa det mindste Blad,
Han, som det Hele stræber til,
At han en Verden glemme vil?
The Tear
— — yon great Father gave
the flower dew and the eye tears.
F. H. Guldberg.
My heart is like a vast grey sky,
Where sorrows stand like orbs on high;
Their movements are most strange to see,
Constrict the tight chest painfully.
Just weep, yes weep, you shall find rest!
Each teardrop is a world compressed;
A world in joy and sorrow swirled,
That from the taut-stretched breast unfurls.
And when you’ve wept till eyes are sore,
You’ll find your heart’s restored once more,
For sorrow, though it’s great in size
In yonder worlds of tears resides!
Do you think He who loves to see
An insect on the smallest leaf
He, upon whom all hearts are set,
A single world will e’er forget?
No comments:
Post a Comment