Lille Viggo
Lille Viggo, vil Du ride Ranke?
Sæt Dig paa mit Knæ, Du søde Dreng!
Jeg hos Dig er Barn i Sjæl og Tanke;
Vi vil lege, til Du skal i Seng.
Her hos Dig jeg Barnehimlen finder,
Glemmer Alt, hvad der gjør Hjertet Vee;
Lad mig kysse dine røde Kinder,
Lad mig dog de brune Øine see!
Viis mig saa, hvor stor Du er, Du Søde!
Nei, hvor Haanden dog er buttet rund!
Smilet sidder i de Kinder røde,
Altfor smuk er dog din lille Mund!
Hver en Blomst Du kysser, som en Broder,
Taler med den, paa din egen Viis,
Hele Verden har Du i din Moder,
Hendes Skjød er Dig dit Paradiis.
Ingen seer paa Dig med mørke Blikke,
Du er Barn, Dig er man ikke vred;
Verdens vilde Strid forstaaer Du ikke,
Kjærlighed kun kjender Kjærlighed.
Jeg en smuk Historie Dig lover,
Følg nu Moder til din lille Seng!
Synge vil jeg for Dig, til Du sover,
Lille Viggo, Moders bedste Dreng!
Du maaskee for mig, som ældre, synger,
Naar jeg skal til Ro den sidste Gang;
Ja, naar Jorden paa min Kiste tynger,
Syng da med den dybe Vuggesang!
Tænk paa ham, der trofast mange Gange
Gynged’ Dig paa Armen op og ned.
Verden glemmer mig og mine Sange!
Mon Du glemme vil min Kjærlighed?
For more information about Ranke and Viggo, go to here
Little Viggo
Little Viggo, shall I be your horsie?
On my knee, sweet lad, and off we go!
When with you I am a child most surely;
Until bedtime we’ll ride high and low.
Here with you I’m in a childhood heaven,
All that causes heartache you make flee;
Let me give your red cheeks kisses seven,
Let me just your brown eyes once more see!
Show me how you’ve grown – let’s do our riding!
Look, your hands are now so plump and round!
In your cheeks a smile is always hiding,
And your little mouth’s the fairest found!
Every flower you kiss just like a brother,
Speak with each one, often twice or thrice,
All the world is present in your mother,
And to you her lap is paradise.
No one with black looks would e’er pursue you,
You’re a child, so anger’s out of place;
All the world’s wild strife means nothing to you,
Love sees only love in every face.
I can promise you fine story-telling,
Follow mother now straight off to bed!
Songs I’ll sing till sleep’s your precious dwelling,
Little Viggo, mother’s sleepyhead!
You may, when I’m old, perhaps sing for me,
When I take my last rest by and by;
Yes, when on my coffin earth’s laid o’er me,
Sing to me the deep last lullaby!
Think of him, who faithfully and often
Rocked you on his arm so tenderly.
Me, my songs, the world’s one day forgotten!
Will you though forget my love and me?