Storken
Han kommer med Sommer, han kommer med Sol
til Kløver og nikkende Hvener.
Mens Pigen hun sømmer sin blommede Kjol
i Læ af de røde Syrener,
han sænker sig ned paa det mossede Tag
og knebrer fra Reden den udslagne Dag
en Højsommervise om Danmark.
Og Børnene stirrer fra Tærsklen didop,
hvor Løget paa Mønningen nikker,
og Oldingen ranker sin krogede Krop
i Stuen, hvor Slagværket dikker;
og Minderne dugger, og Læberne be’r,
og Børnene pludrer og peger og ler:
„Se Storken er kommen til Danmark!”
Velsignede Fugl uden Høgenes Klør,
med Ørnenes mægtige Vinge,
du dukker dig helst mellem græssende Kø’r,
kun Hygge og Fred vil du bringe;
du følger i Furen vor Bonde saa nær
og nikker som han, mens af Rugen det drær
med Løfte om Høst over Danmark.
Hvor Engblommen lyser langs Aaløbets Bred,
du skridter saa langt gjennem Engen;
med Halsen i Bugt og med Øjet paa Sned
du titter til Pigen og Drengen.
Du søger din Føde til Leernes Klang,
og Høduften følger din higende Gang
langs alle de Aaer i Danmark.
Saa lad os da værne den solkjære Fugl,
der pynter vor Vang og vort Vænge,
der ruger sit Kuld i det ormstukne Hjul
tilvejrs paa den mossede Længe.
Hans Yngel skal trives i Regn og i Sol,
hans Rede beskyttes som Hjemmets Symbol,
mens Sagnene lever om Danmark!
4/3 1912.
Storken
He comes with the summer, he comes with the sun
to clover and soft-dipping grasses.
To sew her flowered dress now the girl has begun
where lilacs form cool crimson arches;
on moss-covered roofs he prefers to alight
and from his nest clatters his daytime delight –
a high-summer song praising Denmark.
And up from the threshold the children all look,
where plants on the roof-ridge are dipping,
the old man now straightens his back like a crook,
indoors where the clock’s gently ticking;
and memories mist over, lips start to pray,
and chattering children now point up and say:
‘The stork, look, is back here in Denmark!’
Most blessed of birds without claws like a hawk,
with great wings like those of an eagle,
midst calm grazing cows do you swoop down and walk,
bring peace and well-being quite regal,
the farmer you tail as each furrow unfurls,
and nod just like him when the rye pollen swirls
and augurs good harvests in Denmark.
Where river banks gleam with their globeflowers well stocked,
through meadows you stride in full measure;
with neck craning downwards and head slightly cocked
you eye boys and girls at your leisure.
You seek for your food as the scythes slowly swish,
the scent of hay follows your gait’s yearning wish
along all the rivers of Denmark.
So let us this sun-loving bird treat with care
that graces our leas, fields and landscapes,
whose broods nest on worm-eaten wheels that they share,
high up on old roofs with their moss-drapes.
In sun and in rain may his offspring e’er thrive
His nest as a symbol of home stay alive,
while legends exist about Denmark!
4.3.1912