Tuesday 3 September 2019

Poem by the Irish poet Michael Longley in Danish

After Amergin
                 
I am the trout that vanishes
Between the stepping stones.
I am the elver that lingers
Under the little bridge.
I am the leveret that breakfasts
Close to the fuchsia hedge.
I am the stoat that dances
Around the erratic boulder.
I am the skein of sheep’s wool
Wind and barbed wire tangle.
I am the mud and spittle
That make the swallows’ nest.
I am the stonechat’s music
Of pebble striking pebble.
I am the overhead raven
With his eye on the lamb’s eye.
I am the night-flying whimbrel
That whistles down the chimney.
I am the pipistrelle bat
At home among constellations.
I am the raindrop enclosing
Fairy flax or brookweed.
I am waterlily blossom
And autumn lady’s tresses.
I am the thunderstorm
That penetrates the keyhole.
I am the sooty hailstone
Melting by the fireside.
I am the otter’s holt and
The badger’s sett in the dunes.
I am the badger drowning
At spring tide among flotsam.
I am the otter dying
On top of the burial mound.




Efter Amergin
  
Jeg er ørreden der forsvinder
Mellem vadestenene.
Jeg er glasålen der nøler
Under den lille bro.
Jeg er harekillingen der spiser morgenmad
Tæt op ad fuchsiahækken.
Jeg er lækatten der danser
Rundt vandreblokken.
Jeg er feddet af fåreuld
Viklet ind af vind og pigtråd.
Jeg er leret og spyttet
Der udgør svalens rede.
Jeg er den sortstrubede bynkefugls musik
Af rullesten mod rullesten.
Jeg er ravnen højt oppe
Der øjner lammets øje.
Jeg er den lille natflyvende regnspove
Der hvisler ned ad skorstenen.
Jeg er dværgflagermusen
Der er hjemme blandt stjernebilleder.
Jeg er regndråben der omslutter
Vild hør og samel.
Jeg er åkandeblomst
Og skrueaks.
Jeg er tordenvejret
Der trænger igennem nøglehullet.
Jeg er den sodsværtede hagl
Der smelter ved kaminen.
Jeg er odderboet og
Grævlingegraven i klitterne.
Jeg er grævlingen der drukner
Ved springflod blandt strandingsgods.
Jeg er odderen der omkommer
Oven på gravhøjen.


See Amergin Glúingel here

No comments: