Ingemann: 'Fred hviler over land og by' (full version)

Fred hviler over land og by

Fred hviler over land og by,

ej verden larmer mer:

fro smiler månen til sin sky,

til stjerne stjerne ser.

Og søen blank og rolig står

med himlen i sin favn,

på dammen fjerne vogter går

og lover Herrens navn.

Det er så stille og så tyst

i himmel og på jord,

vær også stille i mit bryst,

du flygtning, som der bor!

Slut fred, o hjerte, med hver sjæl,

som her dig ej forstår,

se, over by og dal i kvæld

nu fredens engel går.

Som du, han er en fremmed her:

til himlen står hans hu,

dog i det stille stjerneskær

han dvæler her, som du.

O, lær af ham din aftensang:

fred med hver sjæl på jord!

Til samme himmel går vor gang,

adskilles end vort spor.

Fred med hvert hjerte, fjern og nær,

som uden ro mon slå!

Fred med de få, som mig har kær,

og dem, jeg aldrig så!

Fred med hver Aand, som hader mig!

Den skal mig elske vist,
Naar samlet i Guds Himmerig
Vi ham lovprise hist. 

1672 fik de såkaldte "blegemænd" tilladelse til at anlægge deres pladser på en strækning mellem nuværende Blegdamsvej og Sortedamssøen. Dammene, som lå her de næste 200 år, blev nummereret i rækkefølge begyndende sydfra. I dammene kunne de hvide varer fugtes, hvorefter de blev lagt til blegning i solen. Tjenestepigerne blev sendt herud et par gange hvert år.

Digteren B. S. Ingemann skildrede også fænomenet: “Og Søen blank og rolig Staar med Himlen i sin Favn. Paa Dammen fjerne Vogter gaar og lover Herrens Navn”. Den i verset omtalte vogter var ansat for at passe på, at de udlagte hvidevarer ikke blev stjålet. Han skulle regelmæssig blæse i et kohorn, således at folk vidste, at han var vågen. Hos Carl Ploug omtales kohornet som en "Blegdamstuba".

                                                             

Peace rests o’er town and countryside

Peace rests o’er town and countryside,

no worldly noises mar:

at its own cloud the moon smiles wide,

till star can gaze on star.

And smooth and shining lies the lake,

the sky in its embrace,

on bleach greens guards keep distant wake

and praise the God of grace.

It is so still, with all at rest

in heav’n and here on earth,

be also still now in my breast,

you fugitive since birth!

Make peace, oh heart, with every soul

that fails to read you here,

And peace’s angel now behold,

o’er town and vale so near.

Like you, he is a stranger here:

his mind’s on heaven set,

yet in the tranquil starlight clear

like you, he lingers yet.

Oh, learn from him your evening song:

peace with each soul on earth!

We for a common heaven long,

although our paths diverge.

Peace with each heart, both far and near,

that restlessness may gnaw!

Peace with the few that hold me dear,

and those I never saw!

Peace with each mind that hates me yet!

That hate will turn to love,
When in God’s heaven we are met
And sing his praise above.