Ludvig Holstein: 'I solen gaar jeg bag min plov'

Sang bag ploven

I solen går jeg bag min plov.

Jeg nikker til den grønne skov,

Hvor du, min lykke, gemmer dig.

Mit hjerte ler og gemmer sig

Og gemmer sin lyksalighed

Til sol går ned, til sol går ned.

Min lykke vågner ung og ny

Som lærkesang ved morgengry.

Hver aftenstund den smykker sig.

Men kun for mig du smykker dig.

Og nætternes lyksalighed

Er dagens gyldne hemlighed.

Jeg pløjer op det gode muld.

Men ingen ser det gyldne guld,

Som i mit hjerte gemmer sig.

Jeg gemmer mig, jeg gemmer dig,

Jeg gemmer vor lyksalighed

Til sol går ned, til sol går ned.

Song behind the plough

In sun’s warm glow I plough the land,

I greet the trees as green they stand,

where you, my joy, are hiding still.

My heart’s full glad and hides as well

And hides its bliss from everyone

Till setting sun, till setting sun.

My joy awakens young and new

Like lark-song in the dawn’s pale blue.

Each evening it adorns itself.

You though for me adorn yourself.

And all the bliss of every night

Is daytime’s secret golden-bright.

I plough the rich earth, turn each fold,

But no one sees the golden gold

That hidden in my heart does dwell.

I hide myself, you hide as well,

I hide my bliss from everyone

Till setting sun, till setting sun.