Adam Oehlenschläger: 'Der er et yndigt land'

Der er et yndigt land

 

Der er et yndigt land,

det står med brede bøge

//: nær salten østerstrand; ://

det bugter sig i bakke, dal,

det hedder gamle Danmark,

//: og det er Frejas sal. ://

 

Dér sad i fordums tid

de harniskklædte kæmper,

//: udhvilede fra strid; ://

så drog de frem til fjenders mén,

nu hvile deres bene

//: bag højens bautasten. ://

 

Det land endnu er skønt;

thi blå sig søen bælter,

//: og løvet står så grønt, ://

og ædle kvinder, skønne mø'r

og mænd og raske svende

//: bebo de danskes øer. ://

 

Hil drot og fædreland!

Hil hver en danneborger, 

//: som virker, hvad han kan! ://

Vort gamle Danmark skal bestå,

så længe bøgen spejler

//: sin top i bølgen blå. ://

 

 

There lies a pleasant land

 

There lies a pleasant land

with beech trees wide outspreading

//: near Baltic’s salty strand, ://

it winds and curves in hill and dell,

its name of old is Denmark,

//: and here does Freya dwell. ://

 

There sat in days of yore

the warriors clad in armour,

//: revived from times of war; ://

they rose again to smite the foe,

now here their bones lie resting

//:’neath wreaths of standing stones ://

 

Still beauteous is this land;

rich-veined with deep-blue waters 

//: and in full leaf it stands, ://

and noble women, maidens fair

and men and youths so eager

//: its isles as homeland share. ://

 

Hail king and fatherland!

Hail every heart that’s Danish

//: and serves as best it can! ://

Our ancient Denmark shall stand true,

as long as beech trees mirror

//: their crowns in waves of blue. ://