Hans Christian Andersen: 'Cigarens Glød er et Ildsted' (1865)

 

Cigarens Glød er et Ildsted,

     hvor Ildaander er tilhuse;

Den Ene blæser med Puster,

     at Ilden skal ikke gaae ud;

Den Anden rører med Ildtang,

     faaer Saften til at beruse;

I Dampen er der en Troldkraft,

     en lille cigarfødt Gud;

Han bygger, som Fata Morgana,

     det Røg-Slot Tankerne ville;

Han viser nu for mig Hjemmet

     og alle Vennerne der;

Jeg glemmer at Have og Bjerge

     uendeligt vidt os skille,

At nede paa Pladsen rigt gløder

     Orangens duftfyldte Træer.

– Nu lægger jeg bort Cigaren;

     Sevilla, du deilige Stad!

Jeg glemte Dig, jeg var i Danmark,

     mens her med Cigaren jeg sad.

 

 

The Cigar

 

The cigar’s glow is a fireplace

     where fire-spirits have their dwelling;

One of them puffing like bellows,

     so the fire will never go out,

The other one stirring with fire tongs

     so the juice intoxicates one;

In the vapour’s a magic force,

     a tiny cigar-born god;

He builds, like some fata morgana

     the smoke castle one’s thought desires;

He now shows me his whole abode

     and all of his friends who live there;

I forget that oceans and mountains

     separate us so completely,

That orange trees down in the square 

     have a deep glow, are full of fragrance.

– I now lay aside my cigar;

     Seville, you beautiful city!

I forgot you, I was in Denmark,

     while here I sat with my cigar.