Præludium
Sig nærmer Tiden, da jeg maa væk!
Jeg hører Vinterens Stemme;
Thi ogsaa jeg er kun her paa Træk,
Og haver andensteds hjemme.
Jeg vidste længe, jeg skal herfra;
Det Hjertet ikke betynger,
Og derfor lige glad nu og da
Paa Gjennemreisen jeg synger.
Jeg skulde sjunget lidt meer maaskee —
Maaskee vel ogsaa lidt bedre;
Men mørke Dage jeg maatte see,
Og Storme rev mine Fjædre.
Jeg vilde gjerne i Guds Natur
Med Frihed spændt mine Vinger;
Men sidder fast i mit snævre Buur,
Det allevegne mig tvinger.
Jeg vilde gjerne fra høien Sky
Udsendt de gladere Sange;
Men blive maa jeg for Kost og Ly
En Stakkels gjældbunden Fange.
Tidt ligevel til en Smule Trøst
Jeg ud af Fængselet titter;
Og sender stundom min Vemodsrøst
Med Længsel gjennem mit Gitter.
Lyt og, o Vandrer! til denne Sang;
Lidt af din Vei du hidtræde!
Gud veed, maaske det er sidste Gang
Du hører Livsfangen qvæde.
Mig bæres for, som ret snart i Qvel
At Gitterværket vil briste;
Thi qviddre vil jeg et ømt Farvel;
Maaskee det bliver det sidste.
Prelude
The time approaches for me to part!
Now winter's voice is compelling;
A bird of passage I know my heart
In other climes has its dwelling.
I have long known that I cannot stay;
This does not cause any grieving,
So free from care as I wend my way
I sing at times before leaving.
I should at times have perhaps sung more –
Or should perhaps have sung better;
But dark days crowded oft to the fore,
And gales my feathers did scatter.
In God's fair world I would fain have tried
To spread my wings out in freedom;
But I'm imprisoned on every side
And can't escape from my thralldom.
From lofty skies I would have fain have tried
To blithely sing and not fretted;
But for my shelter and food must bide
A jailbird poor and indebted.
At times I make the consoling choice
To let my gaze outward wander:
And sometimes send my poor mournful voice
Through prison bars yearning yonder.
Then listen, traveller, to this song;
To pass this way please endeavour!
It might, God knows, not last very long
Before this voice fades for ever.
This coming evening, I can foretell,
May see my prison bars breaking;
So I will chirp now a fond farewell,
The last maybe I'll be taking.

No comments:
Post a Comment