Lars Clausen: 'Sov nu trygt, mit Barn, sov sødt og sagte'

 

Sov nu trygt, mit Barn, sov sødt og sagte

 

Sov nu trygt, mit Barn, sov sødt og sagte,

Fader synger for dig sidste Gang.

Kan min Stemme end ej Gråden magte,

Du dog vist forstår min Vuggesang.

 

Kære, du har mange, mange Gange,

Medens Solen sank og Månen steg,

Lyttet glad til mine simple Sange,

Vandret med mig ved vor gamle Eg.

 

Jeg har båret dig på disse Arme,

Jeg har knuget dig til dette Bryst,

Jeg har elsket med en Faders Varme,

A, Johanne, du mit Liv, min Lyst.

 

Hvor jeg bad i Nætter og i Dage

At Dødsenglen måtte gå forbi.

Falske Håb, forgæves Gråd og Klage,

For den bitre Kalk jeg ej blev fri.

 

Den er tømt, nu reder jeg din Vugge.

Sov, mit Barn, sov sødt i Herrens Fred.

Disse Tårer som min Kind bedugge,

Ofres Mindet om din Kærlighed

 

Men de glade Håb og lyse Drømme,

Som mig fødtes i dit klare Blik,

Bør ej slettes ud af Tårestrømme

Alt for dig dog bedste løsning fik.

 

Jeg, som dog kun ånder for din Lykke,

Tror, at alt er dig til bedste vendt,

Synd og Sorg skal ej dit Hjerte trykke,

Verdens Tomhed har du aldrig kendt.

 

Sov da sødt, nu kalder Gravens Klokker,

Himlens Engle vinker mildt ad dig.

End et Kys på dine gyldne Lokker,

Så farvel, Gud sende Trøst til mig.

 

 

Now sleep tight, my child, sleep oh so sweetly

 

Now sleep tight, my child, sleep oh so sweetly,

Father’s singing one last time for you.

Though my voice through tears is gone completely,

Still to you my lullaby gets through.

 

Dearest, many times you’d gladly harken –

While the sun set and the moon then rose –

To my simple songs, and through our garden

Walk with me to where our old oak grows.

 

In these arms of mine I’ve often borne you,

To this breast of mine have hugged you tight,

Loved you as a father, but now mourn you,

Ah, Johanne, you my life’s delight.

 

Days and nights my prayers were never-failing

That death’s angel just might pass you by.

False my hope, in vain my tears and wailing,

From the bitter cup I could not shy.

 

It’s  been emptied, your bed I stand viewing.

Sleep, my child, in God’s own peace at rest.

These tears that my cheeks now are bedewing

To your love for me I now bequest.

 

All the joyous hopes and the sweet dreaming

You evoked in me with your clear gaze

Should not be erased by my tears’ streaming,

Best for you was this brief sheaf of days.

 

Though your happiness is all I breathe for,

That this for you best was I must own,

Sin and sorrow will your heart not grieve, for

This world’s emptiness you’ve never known.

 

Sweetly sleep, the grave’s bells I hear tolling,

Heaven’s angels wave to you – just see!

One last kiss on your gold locks’ soft scrolling,

Then farewell, may God my comfort be.