Hans Christian Andersen: 'Soldaternes Sang til Dannebrog' (1851)

 

Personal dedication to Frøken M. Ørsted (Mathilde, 1824-1906)

Soldaternes Sang til Dannebrog

 

Vor gamle Fane, vort Dannebrog,

Som Himlen gav os med Seier,

Dig har jeg elsket fra lille Pog,

Mit hele Hjerte Du eier.

 

Du hellige Fane, Du danske Flag,

Om Dig straaler Mindernes Glorie,

Med Gud og med Dig hos den ærligste Sag

Staaer Danmark i Verdens Historie.

 

De gloende Kugler kan svie din Flig,

Men det kun en Stund os bedrøver;

Den danske Matros er og bliver sig lig,

Som Vaabenet Hjerter og Løver.

 

Hvis selv jeg falder paa Kampens Dag,

I Kampen for Danmark, for Norden,

Saa svøb mig blot i et Dannebrogs Flag,

I det vil jeg lægges i Jorden!

 

 

The Soldiers’ Song to Dannebrog

 

Our Dannebrog, sacred ancient flag

That victory brought from on high,

You I have loved since I was a lad

My whole heart is yours till I die.

 

You sacred banner, you Danish flag,

Streaming with memories’ glory,

With God and you, and a cause that’s just

We’re part of history’s story.

 

The glowing bullets may singe your cloth

This though but a moment alarms;

The Danish sailor’s unchanged, as too

Your hearts and lions proud coat of arms.

 

And should I fall on the battleground

For Denmark, the land of my birth

In Dannebrog have me wrapped around,

For thus will I lie in the earth.